Joditz  i  Hof/saale Auenthal

Joditz i det gamle øst Tyskland

Denne idyliske campingplads fandt vi på hjemturen fra Italien i 1999.Vi skulle finde en campingplads at overnatte på i stedet for at overnatte på rastepladserne som vi ellers havde gjort både året før og på nedturen.Men vi er ikke særligt trykke ved at overnatte på rastepladserne og da vi ikke sover ordentlig på grund af støjen fra lastbilerne der kører hele natten valgte vi at finde en campingplads.Dette kan vi varmt anbefale da man er ordentlig udhvillet når man næste dag kører videre og man skal ikke ligge og frygte man bliver overfaldet.Så vi har overnattet på rastepladser for sidste gang.

Pladsen som vi fandt ligger i utroligt smukke omgivelser som man kan se på billedet.Der var ikke så mange faciliteter men der var pænt og rent, der var ikke mulihed for at spise på pladsen så vi gik ned til byen og fandt kroen hvor vi fik alletiders måltid til rimelige penge.Det var åbenbart ikke så tit at der kom turister i denne lille hyggelige landsby, så vi blev rigtigt udspurgt om hvor vi kom fra osv.Den venlighed og glæde vi blev modtaget med i denne lille landsby står i skærende kontrast til hvad vi har oplevet med tyskere på de Italienske campingpladser hvor mange af dem opfører sig som de ejer det hele.Vi kører gerne til denne landsby igen for at overnatte.

Jeg har desværre ikke kunnet finde nogen hjemmeside fra denne plads.

 

 

Til oversigt